MERE OM PSYKOTERAPI
Sorg
Chokfasen er den først fase i sorgreaktionen. Bliver vi ramt af dødsfald i vores nærmeste omgivelser, vil vi oftest opleve en sorgreaktion og et sorgforløb. De fleste vil først komme i en chok tilstand/fase, og siden følger sorgens 3 andre faser.
Reaktionsfasen kommer efter chokfasen. Her vil man ofte føle f.eks. frustration, had og vrede. Måske mærker man skyld og skam. Mange vil også mærke depressive tanker eller decideret depression. Man kan ofte have svært ved at forstå sine reaktioner, men der er normalt en god grund til reaktionen. Minder vil ofte påvirke, og det er naturligt, at det er smerteligt.
Reparationsfasen følger som en ofte glidende overgang. Måske mærker man voldsom træthed. Måske præges man af apati med ulyst til at foretage sig noget. Nogle mennesker kan også opleve, at de reagerer voldsomt og opfarende over små ting.
Nyorienteringsfasen er den fase eller tid, hvor man begynder at acceptere tabet. Man kan begynde at sige endeligt farvel og acceptere tingenes tilstand og livets nye vilkår.
Det kan være i denne fase, at man føler sig klar eller har behov for hjælp til at komme videre. Det kan efter min erfaring også både hjælpe og være nødvendigt at søge professionel hjælp i sorgens tidligere faser.
- +45 40 55 92 70
- Skolestræde 7, st. t.h.